Innen biologien anses jordbær og poteter, som rhizomer. Poteten kan brukes til nesten alt, fra alkohol, til å brødfø en hel verden. Som trykkredskap i enkelt stofftrykk, og som mel,til å lage lyden av snø en iskald vinternatt.

Skal jeg forklare arbeidsmetoden jeg bruker (og hvordan jeg er?), ser jeg for meg potetplante.

En grunnpotet med groer, settes i jorda, og ut fra groene etableres nye rottgrener og i enden denne en ny potet. Som så i sin tur tas opp av jorda, som under gitte omstendigheter får egne goer, og sånn kan det fortsetter i det uendelige, nesten.

Gilles Deleuze og Felix Guattari bruker termen rhizome for å beskrive teori og undersøkelse som tillater en mangefasettert, ikke hierarkisk inngang og utgangs punkt for kildetilgang og tolkning.

For min del betyr det at jeg tillater drømmer som kildemateriale på lik linje med Art in Theory, eller at et besøk i Täng hos Birgitta, er likestilt med en forelesning om feminisme av Gertrude Sandqvist.

"At være rhizomorf er at frembringe stængler og trævler som ligner rødder, eller endnu bedre: at forbinde sig med rødderne ved at trænge ind i stammen for så at bruge dem på nye mærkelige måder."

"Der finnes altså meget forskelligartede montager - kalkering-kort, rod-rhizomer - med variable deterritorialiseringskoefficienter. Der er træstrukturer eller rødder i rhizomerne, men om vendt kan en gren fra et træeller en roddeling begynde knopskyde og blive til et rhizom. Lokaliseringen er her ikke afhængig af teoretiske analyser som implicerer universalier, men af en pragmatik der sammensætter mangfoldighederne eller intensitetsmængderne. Et nyt rhizom kan dannes i hjertet af et træ, i en rods hulrom, i hulningen under en gren. Eller også er det et mikroskopisk element af rod-træet, en rodtrævl, der sætter produktionen af rhizomet i gang."

Det som er overflødig gis liv i nye settinger, en tilsynelatende endestasjon blir til en sti. Et eget univers? Brudd baner vei for nye vekster. Feilene. Tapene. Manglene. Fravær gir løfter om uendelig utvikling. Et mistet hjul, får fornyet kraft og blir del av noe større enn seg selv. De små og store historiene om alt og ingenting, om livet og hverdagen, ikke de store festene, men øyets lille glede.

Sitater hentet fra:

Tusind Plateuer av Deleuze/Guattari, inledning: Rhizome, s 20-22.